sitemap
Advobang

- Det gør advokaten

Rådgiver og tovholder
Vi er din personlige rådgiver og oplyser dig om alle vigtige ting i forbindelse med salget, herunder skattemæssige forhold. Vi sørger også for, at du fritages for det 10-årige sælgeransvar. Det kræver blot, at alle juridiske forhold er på plads inden Bolighandelsaftalen underskrives.
Som tovholder hjælper vi dig med at samle trådene, og sørger for at alle nødvendige dokumenter er til stede. Det gælder f.eks.:

- Tilstandsrapport
- Tilbud om ejerskifteforsikring
- Nødvendig sælgererklæring
- Kommunalt oplysningsskema
- Tingbogsoplysninger
- BBR meddelelse
- Vedtægter og regnskaber fra ejerforening
- Energimærke

Efter særskilt aftale kan vi også bistå dig med udarbejdelse af en professionel salgsopstilling, pris, ydelser, finansieringsmuligheder samt skatteberegning.

Handelsdokumenter
Når køber er fundet, og der er enighed om prisen, udarbejder vi Bolighandelsaftalen og hjælper med at få den underskrevet. Efterfølgende gennemgår vi de eventuelle supplerende dokumenter, som købers rådgiver sædvanligvis udfærdiger. Her skal man typisk være opmærksom på købers fortrydelsesret, advokatforbehold m.v.

Betaling og refusion m.v.
Til sidst bistår vi med at handelen bliver afsluttet, herunder:
at der opkræves registreringsafgift
at købesum og refusionsbeløb betales
at der holdes kontakt til bank, realkreditinstitut og købers rådgiver.

Vi sørger for, at du får den rigtige rådgivning, og at handelen gennemføres trygt og sikkert.
 

 
4800 Nykøbing Falster

4760 Vordingborg
Torvet 9

Københavnsvej 13B
Telefon
8877 8877

Fax
8877 8878
Advokatsamfundet
Danske Advokater